Jørgen udfører indramninger med flair for håndværket
Indramning
Glarmester
Alle vores indramninger udføres af Jørgen Helmersen, tidligere indehaver af Strøgets Indramning i Kolding. Han har nu eget indramningsværksted på sin hjemmeadresse kun 1,5 km fra Galleri Jes Nordby. Med mange års erfaring og flair for det håndværksmæssige, udfører han indramninger i høj kvalitet.
Grafik
Indrammes med sølv- eller guld kvalitetstræramme af mærket Italist, fritlagt på syrefrit karton (uden passepartout) eller med passepartout. (Se billedeksempler).
Du skal være opmærksom på at leveringstiden er 8 - 14 dage og at vi benytter os af Danske Fragtmænd, når vi sender større arbejder indrammet med glas. Vi leverer ikke grafiske arbejder indrammet med glas til udlandet.
Plakater
Leveres uindrammet.
Herunder ses eksempler på plakater, der er lagt direkte i standard alurammer. Alu- og snaprammer kan købes i indkøbscentre, hos glarmestre og via nettet.
Unika arbejder
Såfremt værket er indrammet, vil der være en beskrivelse af indramningen ved produktet. Vi leverer ikke unika arbejder indrammet med glas til udlandet.
Emballage
Indpakning
Al indpakning foregår i eget pakkeri. Indrammet grafik pakkes med plastfilm, flamengohjørner og mashonitplader eller bølgepapkasse. Uindrammet grafik og plakater pakkes i silkepapir, kraftigt sort eller hvidt rør og rørkasse af bølgepap.